Privatlivspolitik
Her kan du læse, hvilke oplysninger BygEnPc behandler, hvorfor vi gør det, og hvilke rettigheder du har som bruger.
Dataansvarlig
BygEnPc er dataansvarlig for de personoplysninger, der behandles i forbindelse med brugen af bygenpc.dk.
Hvilke oplysninger vi behandler
Når du bruger siden uden at logge ind, behandler vi almindelige tekniske oplysninger om besøget, f.eks. hvilke sider der bliver vist, henvisende side, browsertype og omtrentligt tidspunkt for besøget.
Hvis du logger ind, behandler vi de oplysninger, som den valgte loginudbyder sender tilbage til os, typisk navn, e-mailadresse og profilbillede.
Hvis du opretter eller deler en build, behandler vi de komponentvalg og den build-reference, der er nødvendig for at vise og gemme din build.
Formål
Vi behandler oplysninger for at drive tjenesten, holde dig logget ind, beskytte brugeradgang, gøre det muligt at gemme og dele builds samt forstå, hvordan siden bliver brugt, så vi kan forbedre den.
Analytics
Vi bruger Umami til enkel besøgsstatistik og produktindsigt. Formålet er at forstå trafik, populære sider og centrale brugerflows som builder og login.
Vi bruger ikke Google Analytics, annonceringspixels eller andre værktøjer til målrettet markedsføring i den nuværende opsætning.
Deling med tredjeparter
Vi deler kun oplysninger med de leverandører, der er nødvendige for at levere tjenesten, f.eks. hosting, loginudbydere og analyticsleverandøren Umami.
Opbevaring
Vi opbevarer oplysninger så længe, de er nødvendige for drift, sikkerhed og de funktioner, du bruger. Login-cookien er sat til op til 24 timer ad gangen, og midlertidige OAuth-cookies slettes kort tid efter loginflowet er afsluttet.
Dine rettigheder
Du har efter databeskyttelsesreglerne ret til blandt andet indsigt, berigtigelse, sletning, begrænsning og indsigelse, når betingelserne er opfyldt.
Du kan også klage til Datatilsynet, hvis du mener, at behandlingen af dine oplysninger ikke sker lovligt.